ALLESTEDS NÆRVÆRENDE Dansk Industri har nu også lavet sin egen 2020-plan. Heri hedder det bl.a., at der er for mange kloge hoveder i det offentlige. Det kan da ikke være i Assens Kommune, var min første tanke, men lad det nu ligge. For det kundskabstørstende og bundforkælede erhvervsliv vil simpelthen have en størrre andel af kloge hoveder over i den private sektor, så der kan tjenes flere penge.
DET VISER SIG dog hurtigt, at Dansk Industri ikke selv har tænkt sig at gøre noget ved problemet eller lade den højt besungne markedsmekanisme klare ærterne. Næ, det er såmænd regeringen (der som bekendt også er en del af det offentlige), der på bedste planøkonomiske vis skal ind og styre uddannelserne, så de bliver mere erhvervsrettede, som det jo altid hedder fra den kant. Så i virkeligheden intet nyt under solen.
DÈT SOM bringer mig på banen er den vedholdende pukken på vækst i argumentationen. Hvis regeringen ikke gør, som industrien vil have det, kommer vi nemlig ikke op blandt “verdens ti rigeste lande”, lyder det denne gang. Jamen hvorfor i alverden skulle vi dog også det? Vi har sgu da ting nok. Mange flere end vi kan bruge, faktisk. Så hvis der skal skabes materiel vækst, må det da efterhånden være andre landes tur. I Afrika, i Østen og i Sydamerika. Og så må man blot håbe, at disse lande efterhånden får samfundssystemer, der kan fordele væksten retfærdigt blandt landenes indbyggere.
MEN DET er ikke kun Dansk industri, som pukker på vækst. Regeringen har skam også sin egen vækstprofet, nemlig finansminister Bjarne Corydon – af onde tunger kaldet Don Corydon. Han lytter meget til industriens ønsker samtidig med, at han optimistisk tror på at man kan skabe ligevægt via grøn omstilling. Jeg mindes i den forbindelse en kostelig udsendelse, hvor Frank Poulsen havde Corydon i stolen i DR2-udsendelsen “Frank ser rødt”. Her kunne Frank Poulsen med tørre tal vise, at Corydons optimisme bygger på statistisk fusk. Danmark ødelægger sin natur i præcis samme takt, som vi øger den økonomiske vækst. Desværre kan jeg ikke linke til udsendelsen, da DR nok har taget den af.
VÆKST ER simpelthen blevet den nye afgud i vore dages økonomiske tænkning, og erhvervsfolk og politikere messer bevidstløst videre om mere vækst og mere vækst. De fatter ikke, at en epoke er ved at være slut. Skal der blive plads til blot en smule vækst for verdens fattige, må de rige holde igen. Vi må vende os til mindre forbrug og en økonomi i ligevægt.
DAGENS SANG handler om pyramidebyggere.
